Opdatering: Oscar 23 måneder, Ellie 9 måneder og lillebror 19+3

Ulykken der tog vores bil

Vi har ingen bil lige i øjeblikket, og faktisk har vi været uden bil i flere uger nu. Vi har heldigvis familie der kan hjælpe os, så vi ikke behøver bekymre os om transport og storindkøb. Vi har desuden en søskendevogn, så vi kan sagtens gå ind til byen, hvis vi mangler noget, skal til lægen, løbe ærinder m.m.

Meningen var at vi på sigt skulle investere i en større bil, eftersom vi venter os barn nummer tre, men ingen af os havde troet at vi skulle af med bilen, på netop den dramatiske måde. Jeg har virkelig grundigt overvejet, hvorvidt episoden var blogmateriale, men jeg (vi) er kommet frem til, at det på en eller anden måde er rart at komme ud med. Det bruger jeg jo blandt andet også bloggen til.

Vores bil er simpelthen brændt, og er derfor totalskadet. Heldigvis var og er min mand så smart(!), at han insisterede på den helt store bilforsikring, så vi har næsten fået dækket vores tab fuldstændigt, bortset fra selvrisikoen selvfølgelig. Egentlig burde det være ligegyldigt hvordan vores bil kom videre i systemet, så længe vi fik penge for den, hvis ikke det var fordi vi kørte i bilen, da den valgte spontant at bryde i brand. Heldigvis fik flere medtrafikanter alarmeret os med råben, dyt og vilde fagter, så vi hurtigt blev klar over at der var noget helt galt. Vi fik straks stoppet bilen, hevet ungerne ud og fik dem i sikkerhed, langt væk fra vores brændende bil.

Vi fik hjælp af en masse virkelig flinke mennesker (hvis I læser med – så af hjertet tak!), der sammen med Daniel forsøgte at slukke bilbranden. Brandvæsenet blev selvfølgelig tilkaldt med det samme, og fik slukket ilden. Vores kære bil stod desværre i kæmpe flammer, allerede da vi flygtede ud af den, så den var ikke til at redde.

image

Branden opstod i motorrummet i min side, og det var i sidste sekund at vi nåede ud. Eller nej, at jeg nåede ud, uden forbrændinger – ifølge både brandvæsenet og mekanikeren. Men vigtigst af alt: vi slap alle uden skader, selvom jeg dog lige var på skadestuen, for at få scannet lillebror i maven. Børnene forstod absolut intet af oplevelsen, heldigvis, selvom de måske undrede sig over at pludselig at skulle se deres bedsteforældre midt på en parkeringsplads. Min mor og Daniels forældre ankom nærmest få minutter efter, for at hjælpe os, og for at børnene kunne komme sikkert hjem. Børnene blev hverken kede af det i situationen eller lige efter, og der har heller ingen reaktion været efterfølgende. Det var min største bekymring, faktisk, at børnene ville blive dybt traumatiseret af hændelsen. Næstefter var tanken om, at skulle leve uden bil, men det har været lettere end forventet, tro det eller lad være.

Jeg har det okay nu, og føler det er lagt bag mig, men oplevelsen rystede mig virkelig dybt. Det var helt klart mig der blev mest påvirket af hændelsen. Især fordi det skete imens børnene var i bilen, og jeg samtidig er gravid. Ingen har kunne fortælle os hvorfor bilen brød i brand – de har kun kommet med kvalificerede bud. Der var ingen synlige fejl, skader eller mangler. Det eneste vi ved er, at det ikke var vores skyld, og at ingen af os kunne have forudset ulykken. Det var ikke en gammel skrotbunke vi kørte rundt i, så needless to say, er vi ret overraskede og chokerende over, at bilen pludseligt brød i brand.

Vi er derfor i tænkeboks, og kigger os lidt omkring efter en ny bil. Hvis I har et forslag eller to, så skal I været velkomne til at skrive en kommentar!

Tak fordi I gad læse med.

   

2 kommentarer

  • Line

    Hvor må det bare ha været den mest forfærdelige oplevelse!!!
    Jeg har faktisk selv oplevet det samme – dog var jeg alene i bilen, men chokket sad i mig længe.. Jeg kan slet ikke tænke tanken til ende, hvis min datter havde været med i bilen!!! :-(((
    Godt I alle slap uden fysiske meen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fenjadora

      Årh 😕 Tak for din besked! Jeg kan godt forestille mig, at oplevelsen desværre vil sidde i kroppen i lang tid. Det er vildt skræmmende at sidde i en brændende bil 😳

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opdatering: Oscar 23 måneder, Ellie 9 måneder og lillebror 19+3