Hverdagsfortællinger #1

Har vi for mange rettigheder? Om sterilisation som 18-årig

Om at have ret til at vælge selv – sterilisation og ingen børn

11650775_10152795749896626_1462793292_n

Man kan nu frit vælge at blive steriliseret som 18-årig, hvilket kommer som en overraskelse for mit vedkommende. Eller – lovændringen er egentlig ikke ny. I 2013 vedtog folketinget (åbenbart) at sænke aldersgrænsen for sterilisation, og det er gået min næse totalt forbi. Jeg troede derfor at man stadig skulle være 25 år, før man frit kunne bede om at få kappet æggelederne eller sædlederne. Det ændrede denne artikel fra Politikken totalt her den anden dag. I artiklen stod der både at man frit kunne få en sterilisation, og at statistikker viste, at flere og flere unge kvinder under 25 år netop valgte dette. Jeg ved godt at man er myndig når man er 18 år, men er man virkelig i stand til at træffe sådan et livsændrende valg så tidligt, uden eventuelt at fortryde senere i livet? Nej, det tror jeg ikke altid man kan. Jeg har i hvert fald ændret meninger, holdninger og fremtidsplaner MANGE gange siden jeg fyldte 18 år. Faktisk er det heller ikke unormalt, at kvinderne fortryder senere i livet, og alligevel gerne vil have børn – hvilket ikke er uden forhindringer. I artiklen står der faktisk, at en amerikansk undersøgelse viser, at hele 40 procent af de 18-25-årige der er blevet steriliseret, rent faktisk fortryder indgrebet! 40 procent! Det er virkelig mange. Hvor mange mænd der eventuelt fortryder indgrebet, er jeg (desværre) ikke klar over.

Der er dog heldigvis en betænkningstid på 6 måneder, fra når man bliver henvist, til man rent faktisk kan få foretaget indgrebet, så vidt jeg ved – i hvert fald når man er under 25 år. Når man er nået de 25 år kan man få foretaget indgrebet uden denne betænkningstid.

Faktisk har jeg selv aldrig haft et brændende ønske om at få børn, da jeg var i starten af 20’erne. Behovet eller interessen har aldrig rigtig været der. Det tror jeg slet ikke er usædvanligt når man er så ung. Selvfølgelig føler mange sig klar når de er yngre end jeg var, men jeg tror ligeledes at mange først bliver klar, når de er tættere på de 30 år. Min lyst til at få børn ændrede sig først da Daniel og jeg fandt sammen igen. Brikkerne faldt på plads – hvis I forstår hvad jeg mener? Det gav mening at vi selvfølgelig skulle have børn, og på intet tidspunkt føltes beslutningen forkert. Jeg fyldte 25 år få dage efter, at jeg havde født vores første barn. Vores andet barn kom til verden et par måneder efter min 26 års fødselsdag.

Børn er selvfølgelig ikke for alle, og man bør ikke tvinges til at få børn, bare fordi det er “det rigtige at gøre”… Det er dog problematisk at flere af disse kvinder (og eventuelt mænd) senere hen i livet eventuelt fortryder, men det er virkelig også problematisk at vi som samfund skal betale. Selvfølgelig skal selvsamme personer have hjælp, efter min mening, men måske de ikke havde behøvet fertilitetsbehandling på det offentliges regning, hvis valget om sterilisation ikke havde været tilgængeligt så tidligt? Derudover kan man desværre kun få hjælp fra det offentlige til at få ét barn – de næste børn i rækken skal man selv betale dyrt for at få. Derudover er der jo ingen garanti for at fertilitetsbehandlingen er succesfuld.

Min mening er derfor, at det er yderst problematisk at sterilisation er et frit valg, når man er så ung. Især når der findes mange andre præventionsformer, der slet ikke er endegyldige på samme måde, som at få kappet de føromtalte æggeledere eller sædledere.

Selvfølgelig er der undtagelser – der kan jo være en medicinsk årsag til at tidlig sterilisation vil være fordelagtigt, og det selvfølgelig noget helt andet, efter min mening. 

Hvad mener I? Skal man som 18-årig frit kunne vælge en sterilisation?

Tak fordi I læste med.

Følg selve bloggen på FacebookInstagram & Bloglovin’!

   

7 kommentarer

  • Louise Brix

    Jeg synes også, 18 lyder meget ungt.

    Jeg drømte om børn, da jeg var barn og teenager, og jeg var også lidt skruk, da jeg var sammen med min første rigtige kæreste ca som 20-årig. Dog ikke som at det skulle have været lige der, men sådan med tiden. Og var jeg blevet gravid dengang, tror jeg ikke, jeg havde fået en abort.
    Vi gik så fra hinanden, da jeg var 22, og siden da har jeg ikke haft lyst til at få børn.

    Jeg har været single siden da, og nu er jeg lige fyldt 30, og lysten er der stadig ikke.
    Jeg har seriøst overvejet sterilisation de sidste ca 5 år. Hvis jeg blev gravid nu, ville jeg uden tvivl få en abort. Men en abort er jo ikke noget rart eller noget, man har lyst til at opleve. Så det er derfor, jeg overvejer sterilisation, for at fjerne den bekymring fra mine tanker.

    Men jeg har det også sådan, at man kun kan tale ud fra, hvor man er nu. Og møder jeg den rette, kan jeg jo ikke vide, om jeg ville skifte mening. Og det er den der lille my af tvivl der gør, at jeg ikke har gjort det.

    Men jeg vil sige, at jeg nok er 95 % sikker på, at jeg aldrig vil have børn, heller ikke selvom jeg finder den rette. Jeg har ikke behov for børn i mit liv (udover nevøer/niecer osv), og jeg føler ikke, det er det rette for mig…

    Men der er stadig de der 5 % tvivl der gør, at jeg ikke har gjort alvor af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg synes faktisk det er ganske fint de har sat alderen ned… Så vidt jeg ved, kan man ikke “bare” blive steriliseret, uden nogen som helst grund.
    Jeg er “kun” 19 år, men med snart to børn, og en krop der ikke kan klare flere graviditeter, ville jeg da være ekstremt ærgerlig over at skulle være på p-piller, plaster, ring eller andet, indtil jeg var 25.. Personligt er jeg glad for at jeg kan vælge præcis som dem over 25! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fenjadora

      Umiddelbart er loven lavet om så man frit kan vælge, det er sådan jeg læser det. Der er dog den der refleksionsperiode / betænkningstid på 6 måneder, når man er under 25 år 😊

      Lige mht din situation, der kan man vel også næsten kalde det på et medicinsk grundlag? Fordi endnu en graviditet ville kunne skade dit helbred? ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette Kagstrup

    Dejlig med relevante emner der kan sætte tanker i gang og derved være med til at præge hvilket samfund man vil leve i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det på nogle områder er okay at alderen er blevet sænket. Hvis man fx i en ung alder allerede har fået to børn, og har fået at vide ar kroppen ikke kan holde til flere graviditeter.
    Men samtidigt vil jeg mene det er et meget svært valg at tage som 18-årig. Da jeg var 18 skulle jeg fandeme ALDRIG have børn. Og idag, 10 år senere, har jeg de dejligste guldklumper jeg ikke kan leve uden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Poulsen

    Jeg kan sidde og blive helt ked af det, jeg har været igennem 2 graviditeter uden for livmoderen med 4 måneders mellemrum i 2014, hvor jeg mistede begge æggeledere og sidder nu her 2 år senere og har været igennem 5 ivf behandlinger uden held. Det er helt vildt at man som 18 årige kan tage det valg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg synes måske hellere, at man skulle tilbyde et gratis alternativ, som er knap så indgribende. Fx. En hormonspiral.. Det er den form for prævention der er sikrest ift. At undgå graviditet. Ca. 99 procent. Og så sidder den i 5 år, uden kvinden skal huske noget, tage gensyn eller bekymre sig. Derudover sidder hormonet lokalt og “styrter” ikke rundt i kroppen som fx. P-stang og p-piller.. Lige nu koster den vist nok omkring 1200 kr. Hvis man nu tilbød denne til de helt unge piger, der ønsker sterillition – og måske også kvinder, som Louise, som er ret sikker, men alligevel har en tvivl gemt i sig. Så kunne disse piger – især de unge, nå at blive mere sikker på fremtiden, men stadig uden at skulle bekymre sig om graviditet nu og her. Selv har jeg aldrig overvejet at blive sterilliseret, for jeg SKAL bare have børn. Men da jeg var 19 år, var jeg ude for nogle voldsomme oplevelser, som gjorde, at jeg på ingen måde ville kunne holde til at blive gravid eller få en evt. Abort.. Derfor synes min kæreste og jeg ikke at p-piller var “sikre nok” længere.. Og jeg måtte i høj grad selv finde løsningen. Egen læge sagde at det var p-midler eller sterillition (hun opfordrede mig bestemt ikke til dette) hvis jeg ikke ønskede graviditet. Spiraler af en hver slags var for kvinder, som tidligere havde født. Det var først da jeg tog kontakt til en gynækolog, at han oplyste mig om mine muligheder. Og blandt andet kunne fortælle at hormonspiralen er lavet en en lille udgave, som passer til unge piger, som ikke har født. Smart ikke?! Summa summarum – jeg synes ikke at piger skal kunne tage det valg så tidligt, men til gengæld synes jeg at de så skulle tilbydes et alternativ, som giver den samme sikkerhed, men i begrænset tid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagsfortællinger #1