Jeg fik en skade under fødslen

Forsøg på indbrud

Forsøg på indbrud – og sære markeringer af vores postkasse!

Jeg ved ikke om det bare er mig, men indbrud er noget frygteligt skidt, synes jeg. Tanken er møghamrende ubehagelig og skræmmende. Hvordan man kan have samvittigheden (eller mangel på samme), forstår jeg simpelthen ikke. Det er andres trygge base man bryder ind i – og at være bange i eget hjem, er en modbydelig følelse!

Sensommeren sidste år havde vi en lettere kedelig oplevelse. En nat blev vi vækket af at bilalarmen skreg og hylede. Umiddelbart havde et par lange fingre forsøgt at bryde ind i den.

Hold kæft jeg blev forskrækket! Især fordi min krigeriske (lorte!) mand, selvfølgelig løb ud til bilen, for eventuelt at kunne stoppe et indbrud. Min umiddelbare tanke var (og er) jo bare: fuck bilen, vi låser os inde og ringer til politiet! Jeg blev derfor ret sur på Daniel, fordi han løb ud til bilen – tænk hvis der var sket ham noget?

Der var heldigvis ingen at se derude. Umiddelbart var det også et rent tilfælde, at jeg hørte alarmen, eftersom selvsamme ikke var så nem at høre. Bilen var nemlig parkeret (lidt) langt væk fra soveværelset. Men, jeg var højgravid og sov ret let, så jeg hørte alarmen og fik vækket min krigeriske mand. Jeg nåede at blive enormt forskrækket – nok primært fordi jeg var propfyldt med graviditetshormoner. Vi sov i hvert fald ikke resten af natten.  Bilen har ligeledes boet meget tæt på huset lige siden, lad mig sige det sådan!

Tanken om at det kunne være en kat eller lignende, der havde aktiveret alarmen, strejfede os da – så næste morgen forsøgte vi at aktivere alarmen, ved at skubbe, slå og rykke i bildørene. Daniel lagde hele sin vægt i, og rev bilen frem og tilbage. Intet skete. Hvis det havde været et større dyr, fx et dådyr af en art, som “andre” påstod det kunne være, så burde dyret nok have efterladt et mærke eller to i lakken. I hvert fald hvis det havde ramt bilen hårdt nok, til at kunne aktivere alarmen. I følge min bedre halvdel, så går alarmen (på vores bil) kun i gang, hvis man fx roder ved låsen eller motorhjelmen. Eller smadrer en rude, selvfølgelig!

Nå – bilalarmen er heldigvis ikke gået siden. Det var den desuden heller ikke inden oplevelsen den nat.

For et par måneder siden opdagede vi (min mor og jeg) en varevogn ude ved vores indkørsel. Sådan en slidt en – med tonede ruder og det hele. Den holdt stille med motoren slukket. Da den havde holdt der i en god rum tid, besluttede jeg mig for at gå ud og kigge nærmere på den – den holdt trods alt ved vores hus. Jeg fik hurtigt spottet, at de sad og kiggede undersøgende ind i haven og huset. Jeg gik helt tæt på deres varevogn, og kiggede direkte på dem. Da de opdagede mig, kørte de helt hen og holdt ved vores postkasse, og kiggede direkte ind i huset. De ignorerede mig totalt. Efter noget tid kørte de videre. Hvis dét ikke er sært, så ved jeg ikke hvad sært er. De virkede ret ligeglade med min tilstedeværelse.

I morges da hundene skulle luftes, opdagede Daniel en ting på vores postkasse. En terning. What the fuck! Det er efterhånden alment kendt, at visse indbrudstyve markerer eller efterlader ting rundt omkring, fx på folks postkasser,  for at vurdere om folk er hjemme, eller taget på ferie. Hvis tingen – fx en dåse, en stor sten eller whatever, bliver flyttet af beboerne, så indikerer man jo at hytten er beboet, men hvis den ikke bliver fjernet, så viser det tyven at man umiddelbart ikke er hjemme.

Men en terning? På postkassen? Er det ikke det særeste? Hvis vi havde haft tætte naboer, så havde vi nok troet (håbet!) det var dem, det har vi dog ikke. Havde Oscar været lidt ældre, så havde jeg mistænkt ham, haha! Vi bor forresten på landet, så det er ikke oplagt at efterlade en terning på vores postkasse. En af mine veninder foreslog, at det kunne være en gammel mand, der lagde op til et spil yatzy, hvilket lyder væsentligt federe end en potentiel indbrudstyv!

Nå, ligegyldigt om det er en indbrudstyv der har markeret vores postkasse, eller om det er eller anden åndssvag prank, så er det jævnt uhyggeligt. Lige nu glæder jeg mig over vores tyverialarm(er!), bilalarmen og vores firbenede venner, der absolut godt kan give lyd fra sig. Det er mest af alt uhyggeligt pga ungerne. Man vil jo gerne beskytte dem imod alt. Heldigvis er vores hjem en mild udgave af Fort Knox, men vil de ind, så kommer de ind – og så vil de sikkert skide på både alarmer, hunde og overvågningskameraer.

Desværre.

Har I nogensinde haft indbrud eller oplevet noget lignende?

PS – hvis du har efterladt en terning på min postkasse, så smid mig lige en besked, ikk’? Haha!

Tak fordi I gad læse med.

Følg selve bloggen på FacebookInstagram & Bloglovin’!

   

2 kommentarer

  • Camilla

    Så uhyggelig nogle oplevelser.
    Jeg havde en lignende oplevelse i sommers, som jer med bilalarmen.
    Fordi det var varmt, var vinduerne i soveværelset åbnet på klem. Og om natten vågner jeg men har stadig lukkede øjne, fordi jeg prøver at sove videre. Få sekunder efter høre jeg 3 skridt lige uden for vores vinduer og så en hviske “gø” til vores hunde, som også er i soveværelset. Jeg bliver stiv at skræk og tænker shit sit, hvad gør jeg. Ender med jeg skriger: kan du gå væk!!!. Min kæreste vågner forskrækket, hvortil jeg siger der står en mand udenfor. Min kæreste farer ud, men kan ikke se nogle. Rimelig uhyggelig oplevelse, og vinduerne har ikke været åbne om natten siden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fenjadora

      Årh nej en forfærdelig oplevelse! 🙁 Vi sov også med lukkede vinduer i lang tid efter vores oplevelse. Jeg brød mig ikke om at de stod åbne længere!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg fik en skade under fødslen